Alt du skal vide om herpes genitalis

Det allervigtigste, når man dyrker sex, er at det er sikkert. Sikker sex er god sex, fordi ved sikker sex beskytter man sig selv og sin partner imod kønssygdomme så som herpes genitalis.

 

Hvad er herpes genitalis?

Herpes genitalis er den form for herpes, som man ser oftest i den danske befolkning. Det er nemlig næsten 20% af danskere over 18 år, der på et tidspunkt i deres liv er blevet smittet med virussen HSV-2, som forårsager herpes genitalis.

Genitalis betyder kønsdel, så herpes genitalis er altså en fælles betegnelse for den type herpes, der viser sig på menneskets kønsdel. Dette kan være i form af blærer eller sår, der fra tid til anden går i udbrud. Man skal altså være opmærksom på herpes symptomerne, fordi hvis man har det, er det vigtigt at være varsom med ubeskyttet sex.
Symptomerne er som tidligere nævnt sår eller blærer på kønsdelene. Dette kan være meget smertefuldt, særligt første gang man rammes af et udbrud.

 

Hvordan udvikler herpes sig?

For at få en masse god og nyttig viden om herpes, kan man besøge hjemmesiden her om herpes. Her beskrives det, hvordan herpesudbruddet vil forløbe. Efter man er blevet smittet, vil der som oftest gå mellem 2 og 12 dage, før man ser tegn på udbrud. Udbruddet kan have varierende længder, nogen gange op til flere uger. Udover de væskefyldte blærer vil man opleve, at man føler sig sløj, som om man var blevet smittet med omgangssyge. Hovedpine, kvalme, feber og muskelsmerter er typiske tegn på herpes genitalis, og hvis man efter nogen tid med de sygdomslignende symptomer ser tegn på dannelse af sår omkring sine kønsdele, skal man skride til handling og blive tjekket for herpes hos sin læge.

 

Hvordan bliver man testet for herpes?

Hvis man har mistanke om, at man har herpes genitalis, skal man bestille en tid hos sin læge. Det er en ganske stille og rolig proces at blive tjekket. Lægen tager en vatpind og gnider den lidt i sårene, man må have. Dette kaldes et skrab og er ganske smertefrit. Herefter bliver vatpinden med prøven undersøgt for herpesvirussen, og efter en uges tid har man svar. Hvis prøven viser positiv har man herpes, og hvis den er negativ har man ikke herpes. Uanset om man er smittet eller ej skal man fremover altid huske at beskytte sig under sex, da man aldrig kan være forsigtig nok .