Vend tilbage til det klassiske med lækre slips og slipsenåle

Hvad er god mode og god stil til mænd? Dette er nok et emne, som rigtig mange mennesker har rigtig mange forskellige holdninger til. Det skyldes, at der i vores moderne samfund er næsten uendeligt mange muligheder for at udtrykke sig individuelt og unikt med sin tøjstil.

Nogle mænd er til det meget simple og stilrene. De kan lide et par lækre bukser og en enkel t-shirt eller skjorte, og så føler de sig godt tilpas. Andre er langt mere fokuserede på den lidt rå street style. Her bruger de for eksempel vilde sneakers, kasketter og trøjer med print.

Så er der også dem, som er noget mere klassiske og business-like i deres stil. De dyrker habbitbukser, blazere og måske en butterfly eller et slips en gang imellem. Her går flotte sko og dyre ure også godt til stilen.

Lige meget hvilken stil, men er mest til, så er der nogle fællesnævnere som alle mænd kan og bør dyrke. Det er primært at klæde sig pænt på til festlige lejligheder. Og det kan man nemt, fordi der er nogle helt klassiske stykker tøj, som markerer det festlige og særlige. Slips er en af disse. Og skal det være helt særligt, så kan man supplere med en slipsenål.

Marker de særlige lejligheder

Et slips er et traditionelt stykke tøj, som mænd har båret i mange, mange år. Engang var slipset en næsten obligatorisk del af dagens outfit. Mænd tog det blandt andet på til arbejdet, fordi det udstråler seriøsitet og maskulinitet.

Nu er slipset for manges vedkommende noget, som man hiver frem, når der skal markeres en helt særlig begivenhed. Desværre er der også mange mænd, som aldrig nogensinde bærer et slips. Og det er ærgerligt, for slipset kan altså noget helt særligt.

Det sjove ved et slips er blandt andet, at det kan varieres i næsten en uendelighed. Nogle slips er helt enkle og minimalistiske. Andre slips kommer i vilde farver og i vilde mønstre. Man kan både vælge typen af slips ud fra ens personlige stil, eller efter graden af det arrangement, som man skal til.

At møde op i et slips gør bare noget ekstra. Både fordi det altid ser super godt ud, men også fordi det viser, at man gerne vil gøre noget ekstra ud af arrangementet og gerne vil vise sig fra sin allerbedste side.

Suppler med slipsenål

Synes man ikke at det er helt nok bare med et slips, så kan man med fordel pifte outfittet yderligere op med en slipsenål. En slipsenål er en meget traditionel anordning, som skal sidde på slipset. Rent praktisk skal nålen holde slipsets to dele sammen, men rent funktionelt er den mest til pynt.

Og idet nålen pynter, så er det virkelig vigtigt at vælge et eksemplar, som man godt kan lide, og som man synes ser flot ud. På den måde kan nålen nemlig blive en aktiv del af ens outfit, og gøre det endnu mere festligt, end det var i forvejen.

Husk at lige meget hvad slags til man normalt dyrker, så kan slipset noget som de fleste andre typer af tøj ikke kan. Nogle gange kan det også være ganske gavnligt at udfordre sig selv og prøve nogle nye ting. På den måde vil man nemlig helt sikkert få masser af positiv opmærksomhed fra venner, familie og omgivelserne generelt.

Slips kan købes mange steder. De kan for eksempel fås på internettet, hvor mange online butikker med herretøj springer op. De kan også fås i mange fysiske butikker, hvor man også kan få lov til at prøve produkterne på.