5 ting du bør vide inden du køber dæk og fælge

Hjælp til dæk og fælge

Når du skal ud og investere i et par nye dæk og fælge, er der nogle ting, som du bør være opmærksom på. I dette blogindlæg gennemgår jeg fem hurtige ting, som sikrer dig, at du tager den rigtig beslutning, inden du går ud og køber.

Køb fælge der er TÜV eller europæisk godkendt

Når du køber dine fælge, så bør du sikre dig selv, om de er TÜV godkendt eller godkendt af en anden europæisk godkendelsesinstans. En godkendelse er ikke blot ensbetydende med, at de pågældende fælge passer til bilen men samtidig også en garanti for, at de er testet ift. styrke og levetid. Dette bliver b.la. testet via forskellige former for belastninger og slag. En godkendt fælg skal kunne tåle belastninger tilsvarende ca. 300.000 kilometers kørsel.

Hjælp til dæk og fælgeVælg en troværdig forhandler

Gør dig selv den tjeneste og vælg en troværdig forhandler, så du er garanteret, at fælgen passer til din bil og dermed opfylder de danske myndigheders krav for, at bilen er lovlig. Derudover bør du vælge en forhandler, der kan tilbyde 24 måneders garanti på fælgen samt 24 måneders garanti mod fejl i overfladen. Yderligere kan det være en god idé at tilkøbe suppleringsgaranti. Dermed er du sikret, at du indenfor garantiperioden kan købe samme slags fælge, hvis der skulle opstå et behov for at udskifte en af fælgene af en eller anden årsag. Det er desværre således, at en bestemt model kan hurtig udgå fra markedet, og dermed er du måske nødsaget til at købe fire nye fælge på trods af, at det kun er den ene, der er beskadiget.

Køb fælge med dæk

Ofte er der penge at spare ved at købe dæk og fælge sammen. Som regel er det primært alufælge, der sælges i et dæk-og-fælge sæt. Det frarådes, at du vælger de billigste dæk. Selvom det ikke er helt så vigtigt med fælgene, så bør du også undgå de billigste alufælge, idet de kan være forholdsvis tunge. Står du i en situation, hvor du skal vælge mellem en billig fælg eller et billig dæk, så hellere køb den billige fælg for trafiksikkerhedensskyld.

Skal din bilen synes efter nye fælge?

Efter du har monteret nye fælge på din bil, skal den ikke synes, hvis den opfylder følgende krav:

  • Hjulet må ikke gå ud over skærmkanten. Derudover skal der være acceptabel frigang mellem hjul og karrosseri.
  • Sporvidden må maks. være forøget med 20 millimeter ifølge typegodkendelsen.
  • Dækomkredsen må ikke overstige de +/- 5% ift. typegodkendelsen.
  • Det er tilladt at ændre dækbredden, hvis dækkene passer til fælgen samt, at ændringen foretages både på for- og baghjul.

Vedligeholdelse

I princippet kan du anvende letmetalfælge hele året rundt, men eftersom du bør køre med vinterdæk om vinteren, kan du med fordel anvende sommerdæk på letmetalfælge og vinterdæk på stålfælge. Sørg for jævnligt at rense og afvaske dine letmetalfælge, da bremsestøv hurtigt kan gro sig fast ved forhjulene og danne skjolder i overfladen. Anvend blot lunkent vand og opvaskemiddel til at udføre dette job og undgå opløsningsmidler.

 

Trænger du også til at få skiftet dine dæk og fælge? Så vil jeg klart anbefale First Stop Danmark.